Hvad skal jeg nu?

Endnu engang, gik der aaaaaalt for lang tid imellem et indlæg og en opdatering.

Måske er det fordi, jeg ikke helt har følt, der var så meget at bidrage med.

“Hvordan går det”?

“Det går”.

“Hvad med dine behandlinger”?

“Det går”.

Tjah, intet nyt er vel godt nyt!

Hvordan står det til?

Jamen, det står okay til, synes jeg.

Jeg er langt i mit behandlingsforløb og er stadig kræftfri – Jubii!

Der er stadig bivirkninger og senfølger, der generer mig og dem slipper jeg desværre ikke for.

Det er noget skrammel, men jeg bliver nødt til at prøve at abstrahere fra det og fokusere på dét, der så faktisk fungerer.

Det er slet ikke let at køre tankerne over på noget andet, men det er et must, hvis jeg skal prøve at være nogenlunde normal i hovedet. (indsæt selv plat vittighed)

Fremtiden

I lang tid, har jeg ikke fokuseret på fremtiden.

Jeg har fokuseret på her og nu – På at blive rask og få mine behandlinger og medicin.

Fremtiden måtte vente – Vente på at jeg blev kræftfri og havde overskud til at tænke lidt længere igen.

Og det er så her, jeg er landet nu – Med overskud til at tænke lidt længere.

De første tanker, der blev tænkt, var ikke de mest positive tanker.

Tiden før kræft

Før jeg blev syg, var jeg desværre ledig på arbejdsmarkedet.

Jeg søgte utrolig mange stillinger, men desværre uden held og jeg var virkelig ved at miste modet.

Så blev jeg syg.

Så havde jeg ikke tid til at bekymre mig om min jobsituation – Nu skulle jeg jo lige bekæmpe kræften først.

Der var heldigvis stor forståelse fra kommunen og jeg har fået en god hjælp hele vejen.

Men på et tidspunkt, er jeg jo (heldigvis) ikke livstruende syg længere – Og hvad skal der så ske?

Tankerne har fløjet rundt!

For hvis det var svært at få et arbejde inden jeg blev syg, hvordan filan bliver det så nu?

For der kan vel ikke være nogen, der gider ansætte én, der lige har været syg med kræft?

“Men hvad skal du så nu”?

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv, en milliard gange på det seneste.

For hvad skal jeg nu?

Hvordan kommer jeg fra “Rikke, der lige har været livstruende syg”, til “Rikke, der skal i gang igen”?

Jeg har desværre ikke den tryghed, at jeg kan vende tilbage på en arbejdsplads, der kender mig og har savnet mig.

En arbejdsplads, der har været med ind over mit sygdomsforløb og har en forståelse for min situation.

Jeg skal starte helt fra scratch!

Og det har stresset mig helt vildt.

For jeg vil virkelig gerne give den alt, hvad jeg kan rumme.

Men jeg må også se i øjnene, at der er steder, hvor jeg lige skal trækkes op igen, før jeg fungerer 100 %.

Så hvad filan gør jeg?

“Gør det”!

Det var Henriks ord, da jeg fortalte ham, at jeg overvejede at studere.

Men okay, jeg er sgu snart 40 år og kan da ikke trække flere år ud af kalenderen for at studere – Eller kan jeg?

I mange år, har min interesse været fastlåst på marketing og digitale medier.

Det er den vej, jeg har ønsket at gå og jeg har helt klart potentialet til at blive fantastisk dygtig indenfor dette felt.

Men jeg mangler mere viden og sparring – Noget, jeg ikke bare selv kan læse mig til eller lære på et foredrag.

Jamen, så er der vist kun én vej..

Tilbage på skolebænken

Mit gamle (!!!!!) eksamensbevis fra gymnasiet blev fundet frem fra loftet (og støvet gevaldigt af), så jeg kunne søge ind på uddannelsen.

Heldigvis havde jeg det snit og de fag, de krævede for optagelse på skolen.

Så fra den 1/2, starter jeg på Zealand i Roskilde, hvor jeg skal læse markedsføringsøkonomi de næste 2 år.

Det bliver vildt spændende, vildt skræmmende, vildt sjovt og vildt hårdt!

Og vildt dyrt!

De næste 2 år står i SU´ens tegn og den er ikke højere, selvom “du er tudsegammel”, som Henrik så smukt udtrykte det.

Men ligesom én ulykke sjældent kommer alene, kommer én lykke heller ikke altid alene.

Nu med job

For nu er de sidste detaljer faldet på plads og jeg er nu officielt en del af en arbejdsplads igen.

Det bliver fantastisk at få “jord under neglene” og være en del af et team igen – Og ja ja, at kunne supplere SU´en lidt, er nu heller ikke det værste.

Men det bedste er faktisk, at de har set et lys i mig.

At de tror på, jeg kommer til at være et stort aktiv for dem.

Som Marketing & Brand Manager får jeg chancen for at arbejde med dét, jeg virkelig brænder for og jeg glæder mig til at bevise, at jeg er det helt rigtige valg at satse på.

Samtidig er det helt perfekt, at jeg kan tage alt dét, jeg lærer på studiet og bruge i praksis med det samme.

Identitet

Der er også en enorm ro i, at jeg pludselig får en identitet igen.

Ikke at jeg har været flov over min situation (hverken ledighed eller sygdom) – Der kan vi jo desværre alle havne.

Men det gør bare intet godt, når man langsomt mister sig selv og ens identitet.

For pludselig er man bare, “Rikke, der er på sygedagpenge” og man føler ikke, man bidrager til hverken det ene eller det andet.

Og den boble, vil jeg ud af.

Fremtiden part 2

Jeg glæder mig til alt det nye, der skal ske.

Jeg er naturligvis ikke naiv – Jeg ved godt, det bliver benhårdt med studie og nyt job.

Vores hverdag bliver pludselig en helt anden nu, hvor jeg ikke går hjemme.

Mine tanker kører rundt og min hjerne råber og rusker i mig:

“Er du blevet fuldkommen vanvittig”?

Måske – Men jeg bliver nødt til at springe ud i det og gribe de muligheder, jeg pludselig har fået.

For jeg gider ikke stresse mere over fremtiden.

Jeg har haft masser af bekymringer, det sidste lange stykke tid – Nu fortjener jeg noget medvind og har alle intentioner om at knokle for at nå mine mål.

At jeg så også får enorm opbakning fra mine nærmeste (især Henrik), gør kun det hele meget mere rigtigt!

Jeg er så klar!

Stort kram!

Fra Rikke,

Studerende / Marketing & Brand Manager

Hold kæft, det lyder fedt!