A Little Bit Of Bihl

Regnbue - DIY

24. APRIL 2021  |  Rikke Bihl Remmer

Jeg har lavet en regnbue.

Jeg havde brug for at lave noget kreativt, efter virkelig lang tid uden overskud til det. Og det endte så med en regnbue, jeg ikke helt aner hvad jeg skal bruge til.

Jeg forestiller mig, den skal hænge på en væg i stuen eller gives væk, til én, der trænger til en regnbue.

Henrik satte garanteret sit kryds ved “stik den til en regnbue-trængende, der kan give den et godt hjem”, hvis der blev delt stemmesedler ud herhjemme. Men på den anden side, så han faktisk ud som om, han synes det var lidt fedt og hyggeligt, at der igen er kommet lidt liv i mit kreative gen.

Så den ender nok med at få lov til at blive.

Skulle du sidde og tænke: “I guder, hvor er det sukkersødt – Lad mig straks få lavet én”, så kommer der lige en how to og lidt gode fifs – God fornøjelse.

Det skal du bruge:

  • Bomuldsreb
  • Garn
  • Træperler
  • Nål (en stor og en lille)
  • Tråd
  • Saks
  • Tape

Bomuldsreb fandt jeg i Stof&Stil.

Efter en længere eftersøgning i hele butikken, fandt jeg det gemt omkring gardin-tilbehør afdelingen og ikke dér, hvor der ellers var andet snor og lignende – Meget logisk.

Jeg fandt små garnnøgler i Søstrene Grene og havde lidt herhjemme også.

Du skal bruge lige så mange farver, som du laver buer i regnbuen. Eller, det bestemmer du naturligvis selv – Hvis du vil have én, der kun er blå, så fyrer du den bare af.

Træperler kan du lade være træperler, hvis du ikke gider have dem på din regnbue. Men skal du virkelig imponere, så maler du dem lige inden, ik´?

Jeg brugte 2 nåle – 1 til at trevle enderne op (stor nål) og 1 til at sy buerne sammen (lille nål).

Tråden skal du bruge til at sy buerne sammen til sidst – Vælg en tråd, der kan tåle at blive hevet lidt i.

Saksen tænker jeg ikke, jeg behøver forklare mere om.

Tape brugte jeg til at holde enderne på plads, mens jeg viklede garnet rundt om rebet.

2 reaktioner

  1. Hold nu op, det ser svært ud 😮 Hatten af for, at du fik det lavet må jeg sige. Super sejt. Er dette noget jeg vil kunne lave med min datter? Hun elsker regnbuer, og dette ligner noget jeg, eller hendes mor, vil synes var sjovt for os også. Jeg er bare i tvivl om, om det måske er lige til den svære side for os, da vi ikke har hænderne skruet lige godt på alle sammen. Men vi kan da prøve, og så må vi følge din opskrift her, så godt som vi nu kan. Den er i hvert fald flot, og ligner noget, vi gerne vil have hængende bagefter. 🙂 Super artikel og godt arbejde.

    1. Hej Emil.
      Beklager min enoooooormt lange svartid – Jeg har ikke været herinde længe.
      Tusind tak for dine søde ord om min lille regnbue – Jeg håber virkelig du kastede dig ud i projektet, for det er jeg sikker på, du kan klare! Mange kram herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *